Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske bueskytter lider nederlag i World Cup-finale

Både Stephan Hansen og Sarah Sönnichsen tabte finalen ved World Cup-stævnet i USA.

Stephan Hansen tabte World Cup-finalen i Salt Lake City. Scanpix/Niels Ahlmann Olesen
Stephan Hansen tabte World Cup-finalen i Salt Lake City. Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Salt Lake City. Det blev til to nederlag, da de danske bueskytter Stephan Hansen og Sarah Sönnichsen natten til søndag dansk tid var i aktion i finalen ved World Cup-stævnet i Salt Lake City i USA.

Sarah Sönnichsen, der er nummer to på verdensranglisten, tabte til spanieren Andrea Marcos, der er nummer 12 i verden.

Spanieren snuppede guldet med cifrene 145-143.

Finalen hos herrerne var et opgør mellem verdensranglistens nummer et, Stephan Hansen, og nummer to, Mike Schloesser fra Holland.

Den danske verdensmester udkæmpede en meget lige finale mod sin hollandske modstander.

Begge skytter opnåede 147 point, men i den efterfølgende shootoff, hvor begge skytter opnåede den højeste pointscore, ti, sad Mike Schloessers pil marginalt tættere på skivens midte end danskerens pil.

- Denne gang var heldet ikke med mig til at vinde, men jeg er ikke skuffet, for jeg har haft et godt stævne, og jeg vil kæmpe videre, siger Stephan Hansen i en pressemeddelelse.

- Et af mine store mål for denne sæson var for første gang at komme i World Cup-finalen, og da det allerede er lykkedes inden sidste World Cup i Berlin, kan jeg kun være tilfreds, siger danskeren.

Det næste World Cup-stævne bliver afviklet i Berlin i august.

Med World Cup-sølvet i USA er både Stephan Hansen og Sarah Sönnichsen sikret deltagelse ved World Cup-finalerne i Italien, meddeler Bueskydning Danmark i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.