Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske badmintondoubler sikkert videre i India Open

Tre danske doublepar er videre til semifinalerne i badmintonturneringen India Open.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen.

Alle danske tilbageværende deltagere i World Tour-turneringen India Open spillede sig fredag videre til semifinalerne.

Der er tre danske doublepar tilbage i turneringen, og de vandt alle 2-0 i sæt over deres modstandere i kvartfinalen.

Først var det herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, der slog kinesiske Jiting He og Qiang Tan 21-14, 21-13.

Derefter vandt Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen 21-11, 21-13 over et par fra Thailand, inden Christinna Pedersen igen var i ilden med sin makker i mixeddouble, Mathias Christiansen.

I den kamp tog det danske par en sejr på 21-17, 21-11 over det indiske par Ashwini Ponnappa og Satwiksairaj Rankireddy.

Den samlede præmiepulje i India Open er på 350.000 dollar, hvilket cirka svarer til cirka 2 millioner kroner.

De største badmintonturneringer blev inden nytår kaldt for Super Series-turneringer, men de hedder nu World Tour-turneringer.

De er inddelt i forskellige kategorier, og turneringen i Indien er en såkaldt World Tour Super 500-turnering, der er det fjerdebedste niveau inden for badmintonturneringer.

Til sammenligning er den danske turnering Denmark Open niveauet over - altså på det tredjebedste niveau.

Semifinalerne i Indien spilles lørdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.