Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske 49erFX-kvinder er tæt på VM-medalje

Fredag indledes finalesejladserne ved VM i 49erFX-klassen, og Danmark står med gode medaljechancer.

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen ligger nummer to forud for finalesejladserne ved VM i Portugal. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen ligger nummer to forud for finalesejladserne ved VM i Portugal. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Flere aflyste sejladser de indledende dage ved VM i 49erFX og 49er har ikke slået de danske kvinder i 49erFX-bådene ud af kurs.

Med sejr i tre af seks sejladser og flere andre topplaceringer har OL-bronzevinderne Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen sejlet sig frem til en andenplads i stillingen forud for finalesejladserne.

Kan de fortsatte de gode præstationer, kan de to meget vel hive en VM-medalje ind til samlingen.

Torsdag hentede duoen to sejre, en andenplads og en sjetteplads i de fire sejladser.

»Vi havde fokus på starterne, som gik ok, og vi havde rigtig god fart heldigvis. Og vi endte med en super god serie,« siger Katja Salskov-Iversen i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.

Der måtte dog slides i det ude på vandet, hvor Atlanterhavet viste tænder.

»Vinden startede stille og roligt ud og blev stærkere i løbet af dagen, hvilket også gjorde bølgerne større og faktisk på grænsen til det uhyggelige til sidst,« fortæller Katja Salskov-Iversen.

Skulle medaljen glippe for de to, så har Danmark også et andet medaljebud fremme i topstriden.

De tidligere VM-sølvmedaljevindere Ida Marie Baad og Marie Thusgaard ligger nummer fem i stillingen og bejler også til en medaljeplads.

Til gengæld ser det ikke lovende ud for de danske mænd i 49er-bådene, hvor ingen blander sig i topstriden.

De dårlige vejrforhold de første dage betød færre kvalifikationssejladser, og fredag går det altså løs med finalesejladserne ved VM.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.