Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk VM-test mod Chile ender som en fuser

Trods flere gode tilbud måtte fodboldlandsholdet nøjes med 0-0 i testkampen mod Chile.

Danmarks Thomas Delaney i venskabskampen Danmark - Chile på Aalborg Stadion, tirsdag den 27. marts 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Danmarks Thomas Delaney i venskabskampen Danmark - Chile på Aalborg Stadion, tirsdag den 27. marts 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Det danske fodboldlandshold bevarer sin status som ubesejret siden oktober 2016.

For 13. kamp i træk kunne Åge Hareides landshold gå fra banen uden nederlag, da det torsdag aften blev til 0-0 mod Chiles sydamerikanske fodboldmestre på et udsolgt Aalborg Portland Park.

Der var ellers danske chancer nok til at bryde dødvandet på måltavlen i den sidste testkamp inden udtagelsen af VM-truppen.

Særligt en afslutningslystig Andreas Cornelius manglede skarpheden. Også træværket nåede at være i vejen for danskerne.

Kort før kampstart blev det oplyst, at Nicolai Jørgensen alligevel ikke skulle starte inde. Den plads tilfaldt i stedet for Nicklas Bendtner, som dermed startede inde for anden gang under Hareide.

Ændringen betød også, at der var hele fem nye spillere i startopstillingen sammenlignet med 1-0-sejren over Panama i torsdags. I tillæg var Jens Stryger Larsen flyttet fra venstre til højre back.

Det skal være usagt, om det var de mange danske ændringer i startopstillingen eller Chiles høje niveau, som gav udeholdet den bedste start på kampen.

De boldsikre chilenere spillede bolden hurtigt og klogt rundt og var flere gange ved at fange danskerne i ubalance.

Det gav også en stor chance, inden der var spillet ti minutter.

Kasper Schmeichel diskede heldigvis for Danmark op med en pragtredning, da han fik pareret bolden op på overliggeren efter et hovedstød fra nært hold af Pablo Hernández. Det skulle vise sig at være Chiles største chance.

Efter 19 minutter kom danskerne til den første gode mulighed. Efter en erobring højt på banen spillede Christian Eriksen bolden i dybden til Cornelius.

Med sit mindre gode højre ben hamrede Atalanta-angriberen bolden langt over og forbi mål på den ellers store målchance.

Ti minutter inden pausen var Cornelius noget tættere på at score.

Eriksen tvang målmand Johnny Herrera ud i fuld længde for at nå bolden ved stolperoden. Cornelius var over returen, men en forsvarsspiller fik blokeret hans forsøg.

På det tidspunkt var danskerne kommet meget bedre med i kampen, og de to jævnbyrdige hold gik ind i duellerne, som om der var point på spil.

Efter en målløs første halvleg valgte Hareide at skifte en ret anonym Bendtner ud, så Cornelius fik en mere central rolle, og Martin Braithwaite kom ind for at lave mere ravage på kanten.

Det lykkedes hurtigt at få bragt hurtigløberen i spil. Efter 54 minutter fandt Eriksen ham med en diagonalaflevering.

Braithwaite dirigerede elegant bolden videre ind i hovedet på Cornelius, men angriberen brændte et nyt stort tilbud tæt under mål.

Inden da havde også Pione Sisto forsøgt, men også uden held.

Eriksen blev sparet i kampens sidste halve time, og det var medvirkende til et dalende tempo.

Chiles bedste momenter stod Alexis Sánchez for, men Manchester United-stjernen og holdkammeraterne blev holdt fra store chancer.

Danskerne fik heller ikke spillet sig igennem det aggressive chilenske forsvar i resten af kampen, men var alligevel tættest på at score.

Med et kvarter tilbage bankede Lasse Schöne et frispark på stolpen, men symptomatisk for danskernes held tirsdag aften endte returbolden foran en chilener.

Da kampen gik ind i overtiden, fremtvang en indskiftet Viktor Fischer den sidste gode mulighed for en dansk sejr, men også han manglede den sidste skarphed.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.