Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk VM-spiller har været igennem hård tid i Italien: Fans spærrede os inde

Udinese med Jens Stryger på holdet tabte 11 kampe i træk i Serie A, hvilket fik klubbens fans til at reagere.

Jens Stryger Larsen i duel med Sveriges Oscar Hiljemark under Danmarks VM-testkamp i lørdags.
Jens Stryger Larsen i duel med Sveriges Oscar Hiljemark under Danmarks VM-testkamp i lørdags.

Som fodboldspiller på topplan kommer man indimellem ud for nogle barske hændelser.

Landsholdets venstreback Jens Stryger, der til daglig optræder for italienske Udinese, oplevede i april, hvordan klubbens egne fans fik nok efter en stime på 11 nederlag.

»På et tidspunkt sagde fansene; nok er nok. Så de barrikaderede vores eget stadion efter et nederlag, så vi ikke kunne komme ud. Det var ret forfærdeligt.«

»Flere havde familie og venner med, og de måtte også blive på stadion i et godt stykke tid,« siger Jens Stryger om episoden, der udspillede sig efter et nederlag til Crotone.

I stedet for at kigge opad i tabellen, så kom nedrykningsstregen nærmere uge for uge.

»Vi kunne ikke vinde, lige meget hvad vi gjorde.«

»Vi gjorde alt, hvad vi kunne på træningsbanen, men det kom ikke ud i kampene. Det var hårdt, at vi hver uge skulle tage hjem fra en kamp med et nederlag.«

»Jeg var ikke decideret frustreret over det eller parat til at kaste håndklædet i ringen. Vi havde et godt hold, og man skulle ikke kigge så langt tilbage for at finde en periode, hvor vi havde bevist, at vi var gode,« siger danskeren.

Den 27-årige landsholdsspiller henviser til, at Udinese få måneder forinden havde kæmpet med om de placeringer, der ved sæsonafslutningen belønnes med en plads i Europa League.

»Så det var hårde tider, da vi røg ned i bunden og nærmest skulle spille om at undgå nedrykning.«

»Det var aldrig meningen, at vi skulle kæmpe dernede,« siger Jens Stryger, der har en fortid hos Brøndby og FC Nordsjælland i Superligaen.

Han bearbejdede modgangen i samtaler med sin far og en mental træner, som han har benyttet sig af gennem hele karrieren.

»Nogle gange er det godt at få en anden persons syn på tingene.«

»Jeg prøvede lidt det samme med Brøndby, hvor vi i min sidste sæson i klubben kæmpede for at undgå nedrykning på sidste spilledag.«

»Jeg kan bruge det konstruktivt på den måde, at når jeg en anden gang står i en svær situation, så har jeg prøvet noget, der er værre. Jeg ved også, hvad der skal til for at komme ud af en dårlig periode,« siger han.

Sammen med resten af landsholdet møder Jens Stryger lørdag Mexico på Brøndby Stadion i den sidste VM-test før slutrunden i Rusland, der begynder i næste uge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.