Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Tour-start vil blive historisk dyr for skatteborgere

For at få Tour de France hertil skal der investeres over 87 millioner offentlige kroner.

Danmark håber på, at man kan blive vært for en start i Tour de France. Men det er dyrt, hvis man skal have Chris Froome (til venstre) og kompagni til landet. Scanpix/Toshifumi Kitamura/arkiv
Danmark håber på, at man kan blive vært for en start i Tour de France. Men det er dyrt, hvis man skal have Chris Froome (til venstre) og kompagni til landet. Scanpix/Toshifumi Kitamura/arkiv

København. Hvis Danmark får tildelt værtskabet for de første tre Tour de France-etaper i 2020 eller 2021, bliver det efter alt at dømme den dyreste sportsbegivenhed for danske skatteborgere nogensinde.

Fem kommuner, tre regioner, Sport Event Denmark samt Erhvervs- og Vækstministeriet har allerede givet tilsagn om at poste 87 millioner offentlige kroner i en fælles Tour de France-kasse.

- Ja, jeg kan ikke erindre større offentlige investeringer i en sportsbegivenhed på dansk grund, siger Lars Lundov, direktør for Sport Event Denmark, til Politiken.

Ifølge de officielle papirer er budgettet for Tour-starten på 79,5 millioner kroner - og så er der en pengereserve til uforudsete udgifter.

Men reelt er det langt dyrere at afvikle tre etaper i Danmark. Budgettet dækker kun fælles udgifter, mens kommunerne må spæde til med flere midler, skriver Politiken.

- Tour-projektet vil medføre yderligere udgifter for kommunen til blandt andet markedsføring, sideevents, afskærmning, vejforhold, beredskab med mere, lyder det i et dokument fra Københavns Kommune.

Det er ikke anslået, hvad de "yderligere udgifter" løber op i.

Dertil kommer også flere statslige omkostninger i form af massivt politiopbud, skriver Politiken.

I alt beløber de offentlige udgifter sig altså til langt mere end de godt 30 millioner kroner, der forsvandt ud af kommunale, regionale og statslige kasser, da Giro d'Italia-starten 2012 fandt sted i Herning og Horsens.

Og det er langt mere end de cirka 40 millioner skattekroner, det kostede at afvikle VM i landevejscykling i 2011.

På samme måde vil andre store begivenheder på dansk grund som VM 2018 i ishockey og de fire kampe ved EM 2020 i fodbold kræve en del færre skattekroner.

Den største bidragyder er Københavns Kommune, der har forpligtet sig til at spæde 25 millioner kroner i fælleskassen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.