Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk succestræner stopper i Polen til sommer

Efter seks år som landstræner for Polens kvindelige landshold i håndbold siger Kim Rasmussen snart farvel.

Warszawa: Kim Rasmussen er snart forhenværende som landstræner for Polens håndboldkvinder.

Det meddeler Det Polske Håndboldforbund på sin hjemmeside.

Danskeren stopper, når hans kontrakt udløber senere denne sommer.

Kim Rasmussen når dog at stå i spidsen for Polen i EM-kvalifikationskampene i juni mod Finland og Slovakiet, meddeler Det Polske Håndboldforbund.

Danskeren har været landstræner for Polen siden sommeren 2010, og han har ført polakkerne til flere succeser.

Ved VM i 2013 blev Polen nummer fire, efter at polakkerne tabte bronzekampen til Danmark.

I december sidste år blev det til endnu en fjerdeplads ved VM.

Denne gang tabte polakkerne til Rumænien i bronzekampen, der blev spillet i Herning.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.