Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk stortalent fuldender dansk triumf i Frankrig

Alexander Kamp havde ikke store problemer med at forsvare sin samlede føring på sidste etape, melder holdet.

Arkivfoto: Alexander Kamp.
Arkivfoto: Alexander Kamp.

Alexander Kamp (Veloconcept) fuldendte en mangfoldig dansk cykelsejr, da danmarksmesteren søndag sikrede sig den samlede triumf i det franske etapeløb Tour du Loir et Cher.

Efter ham fulgte yderligere tre danske ryttere.

På den samlede andenplads kom således Troels Vinther (Riwal Platform) foran Rasmus Guldhammer (Veloconcept) og Jonas Vingegaard Rasmussen (ColoQuick-Cult).

Løbets femte og dermed sidste etape var et gadeløb på 97,5 kilometer i Blois.

Det endte i en spurt, så forsvaret af Alexander Kamps trøje gik relativt nemt, lyder det fra hans hold.

Kamp blandede sig selv i spurten og blev nummer fire.

Efterfølgende var den 23-årige rytter stolt.

»Som danmarksmester ved jeg, at jeg har et godt niveau, og jeg kan vinde sådan et løb her, men der er altid mange faktorer, der spiller ind.«

»Man skal have heldet og styrken, men man skal også have et stærkt hold omkring sig, og det havde jeg heldigvis. Jeg har haft et fantastisk hold til at bakke mig op,« siger Alexander Kamp i en pressemeddelelse.

Alexander Kamp vandt også pointtrøjen i løbet.

Den danske triumf blev iscenesat på 4. etape, hvor hele fem danskere kom først over målstregen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.