Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk sprinter får wildcard til indendørs-VM

Mathilde Uldall Kramer skal til indendørs-VM i atletik i næste uge. Hun er eneste dansker ved mesterskabet.

Mathilde Uldall Kramer skal med til indendørs-VM i Birmingham. Scanpix/Ole Nielsen/arkiv
Mathilde Uldall Kramer skal med til indendørs-VM i Birmingham. Scanpix/Ole Nielsen/arkiv

Sprinteren Mathilde Uldall Kramer kan glæde sig over, at hun fra fredag i næste uge skal være med til indendørs-VM i atletik, hvor hun skal konkurrere i 60-meterløb.

Selv om hun ikke klarede VM-kravet på 7,30 sekunder, er hun efter en række gode præstationer hen over vinteren blevet tildelt et wildcard af Dansk Atletik Forbund, oplyser forbundet.

»VM-kravene er de hårdeste overhovedet, og de er svære at opnå i den korte sæson. Desuden har flere af vore bedste navne ikke prioriteret indendørssæsonen. «

»Men det er vigtigt, at dansk atletik er med i Birmingham, og vi har derfor valgt at sende Mathilde Kramer afsted, da hun denne vinter har leveret nogle gode præstationer,« siger cheflandstræner Piotr Haczek.

24-årige Mathilde Uldall Kramer løb tidligere på sæsonen de 60 meter på 7,44 sekunder, hvilket er den bedste danske tid i 30 år på distancen.

Dansk Atletik Forbund håber, at mesterskabserfaringen kan komme sprinteren til gode, når hun forhåbentlig kvalificerer sig til sommerens udendørs-EM på 100-meteren.

Alle nationer, der ikke har udsigt til at sende en deltager til indendørs-VM, er i besiddelse af et wildcard.

400-meterløberen Benjamin Lobo Vedel havde som eneste dansker klaret VM-kravet, men grundet de amerikanske universitetsmesterskaber skal han ikke repræsentere Danmark i Birmingham.

Indendørs-VM varer fra 2. til 4. marts.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.