Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk speedway flopper i britisk grandprix i Cardiff

De danske speedwaykørere kunne ikke finde fart og bid og var ude før semifinalerne i Cardiff lørdag aften.

Nicki Pedersen og de øvrige danskere kunne slet ikke finde farten, da der lørdag blev kørt britisk speedwaygrandprix i Cardiff. (Arkivfoto). Scanpix/Simon Læssøe
Nicki Pedersen og de øvrige danskere kunne slet ikke finde farten, da der lørdag blev kørt britisk speedwaygrandprix i Cardiff. (Arkivfoto). Scanpix/Simon Læssøe

Cardiff. Der var langt fra dansk fart i maskinerne og succes, da det britiske grandprix i speedway blev kørt i Cardiff lørdag aften.

Her måtte de danske kørere erkende, at ingen kom videre efter de indledende heats, hvor både Nicki Pedersen, Niels-Kristian Iversen og Peter Kildemand skuffede.

Dermed blev det aldrig et tema, om Niels-Kristian Iversen skulle gentage triumfen fra i fjor, hvor han vandt i Cardiff, og Nicki Pedersen scorede som bedste dansker blot fem point.

Der blev kørt nervøst på det store stadion i det sydlige Wales i indledningen, og flere af de første heats måtte køres om efter styrt.

Første heat måtte køres om hele to gange, men Peter Kildemand endte med en andenplads, og var på dette tidspunkt på rette kurs.

Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen tørnede sammen i fjerde heat, hvor Iversen demonstrerede mest fart og hentede to point, og her så alt også stadig lovende ud.

I sjette heat måtte der køres om igen, da Kildemand var nede og blev udelukket, mens Nicki Pedersen fandt bid i yderbanen, men ikke kunne holde føringen og blev toer.

Niels-Kristian Iversen havde en forfærdelig aften efter finalepladsen i det seneste grandprix i Tjekkiet, og hentede danskeren nul point i sine to næste heats.

Peter Kildemand fulgte trop med at score nul point i sit tredje heat, hvilket også gav to heats med et stort rundt nul, mens en dansk nedtur lurede.

Så var det Nicki Pedersens tur til at køre sit tredje heat og forsøge at skrabe nok point sammen til at komme videre, men danskeren var langt fra blot at score et enkelt og måtte også trille fra banen uden point.

Det samme gentog sig i Nicki Pedersens fjerde heat, hvor Jason Doyle og Antonio Lindbäck fløj afsted.

Specielt svenskeren fandt fart lørdag aften, og andenpladsen efter Doyle var Lindbäcks første pointtab denne aften.

Niels-Kristian Iversen blev meget sigende udelukket af sit sidste heat, hvor Kildemand igen scorede nul point, og danskerne kunne konstatere, at Peter Kildemands grandprixsejr i Slovenien i sæsonens første løb foreløbigt er sæsonens danske højdepunkt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.