Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk speedskater endte på femtepladsen i OL-finale

Viktor Hald Thorup gik i udbrud og vandt en indlagt spurt i speedskaternes finale i fællesstart.

Viktor Hald Thorup sikrede Danmark sit bedste resultat ved vinter-OL, da han blev nummer fem i speedskating-finalen.
Viktor Hald Thorup sikrede Danmark sit bedste resultat ved vinter-OL, da han blev nummer fem i speedskating-finalen.

Speedskateren Viktor Hald Thorup sørgede lørdag for det bedste danske resultat ved vinter-OL i Sydkorea.

Den 23-årige dansker kørte en femteplads hjem i speedskaternes fællesstart.

Hald Thorup gik i udbrud med ti omgange tilbage af finalen og fik selskab af schweizeren Livio Wenger.

Før Hald Thorup og Wenger blev indhentet med omkring fire omgange til målstregen, havde de hver vundet en indlagt spurt, og det betød i sidste ende, at danskeren endte på femtepladsen.

Femtepladsen er det bedste individuelle resultat af en dansk atlet ved et vinter-OL nogensinde.

Finalefeltets anden danske deltager, Stefan Due Schmidt, holdt sig nede bagved gennem hele finalen og tog en 13.-plads.

Sydkoreaneren Lee Seung-Hoon vandt guld foran belgiske Bart Swings og hollænderen Koen Verweij.

Tidligere lørdag havde det måske største danske medaljehåb i speedskating, Elena Rigas, misset en plads i kvindernes finale.

Rigas er nummer fire i World Cuppen, og derfor var hun spået en realistisk chance for at blande sig blandt de bedste.

Med lørdagens finaler i speedskating afviklet, er der ikke flere danske deltagere tilbage ved legene i Pyeongchang.

Danmark vandt ingen medaljer i Sydkorea.

Blot en enkelt gang er det lykkedes danske atleter at få metal med hjem fra de vinterolympiske lege. Det var i 1998 i Nagano, hvor det kvindelige curlinghold fik sølv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.