Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk OL-sølvvinder i curling er død

Margit Pörtner, der i 1998 var med til at sikre Danmark en OL-sølvmedalje i curling, døde onsdag i sidste uge.

Arkivfoto: OL-sølvvinderen fra 1998 Margit Pörtner (nederst til højre) er død.
Arkivfoto: OL-sølvvinderen fra 1998 Margit Pörtner (nederst til højre) er død.

Den danske OL-sølvvinder i curling fra 1998 Margit Pörtner er død.

Det meddeler Dansk Curling Forbund på sin hjemmeside.

Dødsfaldet skete onsdag 26. april. Margit Pörtner blev 45 år.

»Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Margit Pörtner er afgået ved døden efter tre et halvt års kamp mod cancer.«

»Margit var en af de største curlingspillere, dansk curling har fostret.«

»Derudover var Margit altid en glad og positiv pige, som var vellidt af alle. Hun har mange store resultater bag sig ikke mindst OL-sølvmedaljen i Nagano i 1998,« lyder det i en meddelelse på forbundets hjemmeside.

Sammen med blandt andre skipper Helena Blach Lavrsen var Margit Pörtner med til at sikre Danmarks første og fortsat eneste medalje nogensinde ved vinter-OL. Det skete i japanske Nagano.

Sølvet var med til at skabe en stigende interesse for curling i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.