Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk letvægtsfirer opløser sig selv efter OL-skrotning

EM, VM og World Cup bliver uden den danske båd. Besætningen trækker sig på grund af manglende udsigt til OL.

Den nye besætning i den danske letvægtsfirer, bedre kendt som Guldfireren, går hver til sit.

Steffen Bonde Jensen, Peter Holmquist, Emil Hjorth Espensen og Jens Noll Nielsen har sammen med sportschef i Dansk Forening For Rosport, Lars Christensen, valgt at opløse båden.

Årsagen er Det Internationale Roforbunds (Fisa) beslutning om at skrotte mændenes letvægtsfirer fra OL-programmet i 2020 i Tokyo.

Det var ellers planen, at besætningen også skulle til start ved EM, VM og World Cuppen i 2017.

- Vi har sagt fra starten, at vi gerne ville køre projektet videre, lige meget hvad der skete, siger Lars Christensen i en pressemeddelelse.

- Men vi syntes også, at vi skyldte de roere, der sad på letvægtsfireren, at tage en dialog med dem om, hvordan de så på det.

- De var alle dybt skuffede over, at båden var røget af OL-programmet, og det er fuldt forståeligt.

- Deres drømme har selvfølgelig været, at de skulle kvalificere sig til OL i Tokyo 2020 i båden, og den chance er i dag næsten ikke-eksisterende, siger Lars Christensen.

Fisas beslutning om at ændre i bådklasserne til OL om tre år skal godkendes af Den Internationale Olympiske Komité. Det regnes dog for at være en formalitet.

De fire besætningsmedlemmer satser i stedet på at kvalificere sig til OL i andre bådklasser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.