Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk landsholdsback sikrer Ipswich point med overtidsmål

Flere danskere markerede sig tirsdag positivt i den næstbedste engelske række med scoringer og oplæg.

London: Venstrebacken Jonas Knudsen fik en hovedrolle, da Ipswich Town tirsdag aften spillede 1-1 hjemme mod Fulham, der havde Lasse Vigen Christensen med fra start.

Moussa Dembele sendte ellers Fulham på vinderkurs med 25 minutter tilbage af opgøret, men i overtiden udlignede Jonas Knudsen og sikrede Ipswich et enkelt point med sit første mål for klubben.

Knudsen var med i den seneste danske landsholdstrup, men fik ingen spilletid.

Ipswich ligger efter runden på ottendepladsen i den næstbedste engelske række. Klubben har otte point op til sjettepladsen, der giver adgang til oprykningsspillet til Premier League, og med få runder igen ligner det en umulig opgave at rykke de afgørende pladser op i tabellen.

Også i London var der tirsdag danskeropgør i The Championship. Brentford med Lasse Vibe slog Cardiff City 2-1, og her lagde Vibe op til Scott Hogans 2-0-scoring, inden indskiftede Kenneth Zohore reducerede med et enkelt minut tilbage af kampen.

Resultatet betyder, at Cardiff mister vigtige point i kampen om at nå den vigtige sjetteplads, som klubben nu er seks point efter. Brentford ligger nummer 13.

I den modsatte ende af tabellen er det nu en realitet, at Charlton, der har den danske angriber Simon Makienok i truppen, kommer til at tilbringe den kommende sæson i den tredjebedste række.

Charlton spillede tirsdag 0-0 ude mod Bolton, der i øvrigt også er sikker på at rykke ned.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.