Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk håndboldkvinder får topseedning i VM-lodtrækning

Danmark er seedet i øverste lag, når der tirsdag bliver trukket lod til VM i Tyskland senere på året.

Dansk håndboldkvinder får topseedning i VM-lodtrækning
Dansk håndboldkvinder får topseedning i VM-lodtrækning

Det danske kvindelandshold i håndbold har kun vundet én medalje ved et internationalt mesterskab de seneste 13 år.

Alligevel er Danmark blandt de fire topseedede nationer, når der tirsdag bliver trukket lod til VM i Tyskland i december.

Det Internationale Håndboldforbund (IHF) oplyser på sin hjemmeside, at Danmark sammen med Norge, Holland og Frankrig udgør det øverste lag i lodtrækningen, hvor 24 lande er med.

Samtidig ligger det fast, at Klavs Bruun Jørgensens mandskab bliver placeret i gruppe C og skal spille indledende runde i Oldenburg.

IHF har derudover besluttet, at Frankrig ryger i gruppe A, der spiller i Trier, Norge kommer i gruppe B, som bliver afviklet i Bietigheim-Bissingen.

Værtsnationen, Tyskland spiller i gruppe D i Leipzig og er sikker på at få Holland som modstander fra øverste lag.

Her er de seks seedningslag:

Første lag: Norge, Holland, Frankrig og Danmark.

Andet lag: Rumænien, Tyskland, Sverige og Rusland.

Tredje lag: Serbien, Tjekkiet, Spanien og Brasilien.

Fjerde lag: Ungarn, Montenegro, Slovenien og Sydkorea.

Femte lag: Angola, Japan, Argentina og Kina.

Sjette lag: Paraguay, Tunesien, Cameroun og Polen.

Ved seneste VM i 2015 sluttede Danmark som nummer seks, mens EM sidste år resulterede i en fjerdeplads.

VM i Tyskland bliver afviklet 1.-17. december.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.