Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk-grønlandsk veteran slutter i den tunge ende ved OL

Langrendsløberen Martin Møller blev nummer 90 i 15 kilometer fristil. Dario Cologna tog guld.

Martin Møller kunne ikke leve op til præstationen fra OL for fire år siden i fredagens 15 kilometer fristil i Pyeongchang. Scanpix/Claus Fisker
Martin Møller kunne ikke leve op til præstationen fra OL for fire år siden i fredagens 15 kilometer fristil i Pyeongchang. Scanpix/Claus Fisker

Den grønlandske langrendsløber Martin Møller, der i international sammenhæng stiller op for Danmark, gjorde ikke meget væsen af sig i sin første optræden ved OL i Pyeongchang.

37-årige Møller har kæmpet med sygdom ved OL og sluttede som nummer 90 i 15 kilometer fristil, hvor han var næsten seks minutter langsommere end de bedste.

Ved OL for fire år siden blev Møller nummer 58 på samme distance. Den rutinerede langrendsløber er dog tilfreds med præstationen omstændighederne taget i betragtning.

»Jeg kom godt i gang og havde gode ski. Jeg løb bedre end min seedning, og det må jeg være tilfreds med.«

»Det var et hårdt løb, og jeg kunne godt have håbet at være endnu friskere, men det er jeg helt sikkert i næste uge,« siger Martin Møller.

Han har god tid til at komme helt op på mærkerne, for han skal først i konkurrence igen på OL's sidstedag 24. februar, hvor han er til start på kongedistancen 50 kilometer klassisk.

Det var den firedobbelte Tour de Ski-vinder Dario Cologna, der tog sig af guldet i fredagens løb.

Schweizeren var 18 sekunder hurtigere end Simen Hegstad Krüger fra Norge, mens bronzen gik til russeren Denis Spitsov, der stiller op under olympisk flag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.