Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk golfkvinde spolerede titelchance efter hole-in-one

Golfspilleren Nicole Broch Larsen er ude af topstriden i LPGA-turnering på Hawaii efter skidt tredje runde.

Nicole Broch Larsen kunne ikke leve op til sine gode præstationer på tredjedagen af Lotte Championship på Hawaii. Scanpix/Christian Petersen
Nicole Broch Larsen kunne ikke leve op til sine gode præstationer på tredjedagen af Lotte Championship på Hawaii. Scanpix/Christian Petersen

Ko Olina. Nicole Broch Larsen havde givet sig selv alle tiders chance for et topresultat på den amerikanske LPGA Tour.

Men natten til lørdag spolerede den danske golfspiller det hele for sig selv med en skidt runde ved Lotte Championship på Hawaii.

Med en runde i 75 slag - tre over par - faldt Nicole Broch Larsen fra ottendepladsen til en placering som nummer 34.

Før fjerde og sidste runde på Hawaii har den 23-årige dansker hele 13 slag op til den førende, sydkoreaneren Su-Yeon Lang.

Optakten til tredje runde havde ellers været noget nær perfekt for Broch Larsen, der sent fredag dansk tid lagde ud med at færdiggøre de sidste fire huller af den afbrudte anden runde.

På de fire huller nåede danskeren at lave et hole-in-one og en birdie, så forventningerne var skruet i vejret, da hun kort efter slog ud på tredje runde. Her måtte hun dog føje fem bogeys og to birdies til sit scorekort.

Den amerikanske LPGA Tour tiltrækker de bedste spillere og er et niveau over den europæiske pendant, Ladies European Tour, hvor Nicole Broch Larsen spiller de fleste af sine turneringer.

Denne uges turnering på Hawaii har en samlet præmiesum på to millioner dollar svarende til 14 millioner kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.