Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk golfkvinde smider føring efter skrækrunde

Nicole Broch Larsen brugte seks slag mere end banens par og gik fra en førsteplads til en delt 21.-plads.

Den danske golfspiller Nicole Broch Larsen havde en ærgerlig tredje runde i årets første turnering på Ladies European Tour, Qates Vic Open i Australien.

Hun gik ud som turneringens førende spiller, men tilbage i klubhuset måtte hun konstatere, at førstepladsen var blevet vekslet til en plads som delt nummer 21 efter en forfærdelig runde i seks slag over banens par.

Fem bogeys, en dobbeltbogey og en enkelt birdie blev hun noteret for. De første to runder havde hun begge gået i seks slag under par.

Inden sidste runde har hun også mistet pladsen som turneringens bedste dansker.

Den sidder Emily Kristine Pedersen på med en delt 13.-plads. Hun er to slag bedre end Nicole Broch Larsen.

De to danskere er henholdsvis syv og ni slag efter turneringens førende spiller, Melissa Reid fra England.

Nanna Koerstz Madsen er delt nummer 53.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.