Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk golfkvinde er i spidsen for australsk turnering

Nicole Broch Larsen er i samlet 12 slag under par og fører Ladies European Tour-turneringen Oates Vic Open.

Victoria. Den danske golfspiller Nicole Broch Larsen er kommet flyvende fra start ved sæsonens første turnering på Ladies European Tour.

Tidligt fredag dansk tid gik hun også en glimrende anden runde ved Oates Vic Open i Australien, og hun kunne gå i klubhuset alene i spidsen for turneringen.

Hun har to slag ned til fire spillere, der deler andenpladsen inden tredje runde.

Ligesom på første runde skulle Broch Larsen bruge 67 slag, svarende til seks slag under par, og hun er i sammenlagt 12 slag under par.

Fredag præsterede danskeren syv birdies og en enkelt bogey for at nå frem til resultatet.

Hun lagde stærkt ud med tre birdies på de første fem huller, og hun befandt sig faktisk i samlet 13 slag under par, inden hun måtte notere sig rundens enlige bogey på hul 17.

Efter torsdagens runde lå Nicole Broch Larsen på en delt andenplads efter englænderen Laura Davies, men englænderen gik en svag anden runde og faldt tilbage i stillingen.

Emily Kristine Pedersen gik anden runde i 70 slag og er i samlet to slag under par lige uden for top-30.

Nanna Koerstz Madsen blev færdig som den sidste dansker fredag. Hun gik runden i tre slag under par og rettede op på en skidt åbning torsdag. Hun er i samlet et slag under par og klarede dermed cuttet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.