Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk forbund kan underkende dopingdom til Micki Nielsen

I Sydafrika åbner man en dopingsag mod bokseren Micki Nielsen, men selv med en dom kan han måske bokse videre.

København. Antidopingmyndigheden i Sydafrika (Saids) bekræfter over for BT, at man er i færd med at åbne en dopingsag mod den danske bokser Micki Nielsen.

Den 23-årige dansker afleverede en positiv dopingprøve ved et stævne i Sydafrika tilbage i juni, men først i januar er den positive prøve kommet til offentlighedens kendskab.

Først troede Saids, at sagen skulle føres i Danmark hos Anti Doping Danmark (ADD), men da der ikke var tale om en international titelkamp, er det Sydafrikas jura, som er gældende.

- Vi kommer til at anklage atleten, og sagen bliver kørt i Sydafrika, siger Khalid Galant, direktør hos Saids, til BT.

Ifølge Galant vil anklageskriftet finde frem til Micki Nielsen i løbet af denne uge.

Men selv om det skulle blive til en dopingdom for Micki Nielsen, så er det Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF), der skal afgøre, om Nielsen skal idømmes karantæne.

- Det er os og ikke de sydafrikanske myndigheder, der skal give ham karantæne, forklarer DPBF-formand Jesper D. Jensen til BT.

Da DPBF endnu ikke har hørt fra Sydafrika og ikke kender til sagen, vil formanden endnu ikke udtale sig om, hvorvidt man har tænkt sig at rette sig efter en dom afsagt i Sydafrika.

Micki Nielsens manager Simon Lundt har fastholdt bokserens uskyld, og den i forvejen lidt specielle sag bliver endnu mere mudret af, at dopingprøven er blevet analyseret på et nu suspenderet laboratorium i Qatar.

Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) suspenderede i november det pågældende laboratorium, da det ikke levede op til de påkrævede standarder.

Men ifølge Saids er der ingen problemer omkring analysens af danskerens prøve.

- Da bokseren blev testet, var Doha-laboratoriet ikke suspenderet. Han blev testet i juni, og Doha-laboratoriet blev først suspenderet i november. Der var intet til hinder for at bruge det laboratorium, siger Khalid Galant.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.