Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk fodbold-kommentator faldt om på live-tv: »Jeg tænkte - den her er ikke god!«

Morten Bruun og Peter Piil under VM-slutrunden i 2014.
Morten Bruun og Peter Piil under VM-slutrunden i 2014.

Den danske fodboldkommentator Peter Piil blev svimmel og mistede balancen på direkte tv i Kanal 6-transmissionen af West Ham-Liverpool.

Piil, der har kommenteret fodbold i 25 år, er ved godt mod nu og har det helt fint, men han erkender, at det var nogle dramatiske sekunder i midten af første halvleg.

»Jeg fik det pludselig varmt efter 22-23 minutter af kampen. Så tog jeg min hue af og satte mig ned på et ryglæn - vi (Morten Bruun og jeg, red.) står op og kommenterer,« siger Peter Piil til bt.dk og fortsætter:

»Så blev jeg svimmel og mistede balance. Jeg tænkte: 'Den her er ikke god!' Muligvis var jeg lidt væk i et sekund eller to, men det kan være svært at huske det hele.«

Medkommentatoren Morten Bruun sad lige ved siden af og oplevede det hele på nærmeste hold.

Bruun fik tilkaldt hjælp, og det tililende lægepersonale fik tjekket blodtrykket på Peter Piil, kommentatorens pupiller og puls, og alt var og er, som det skal være.

Peter Piil sidder og sunder sig i presserummet på Upton Park og har blot haft et par minutter til at reflektere over episoden, som han nu ikke panikker over.

»Jeg er jo et roligt gemyt og ser pragmatisk på sådan en situation. Jeg har i mange år siddet som rejseleder, så jeg ved, at folk kan blive syge og dårlige,« siger Peter Piil.

Helbredsmæssigt er det det værste, som Peter Piil har været udsat for i sin mangeårige kommentatorkarriere, men han har også tidligere fået det dårligt i sin mave under en spansk pokalfinale.

»Jeg måtte finde en plasticpose frem, men det blev heldigvis ved det,« siger Peter Piil.

Peter Piil har også kort skrevet på Twitter, at han har det helt fint.

Selvom Peter Piil er ved godt helbred og mod, så har han og Morten Bruun ikke fået lov at kommentere kampen færdig - det gør Thomas Gravgaard og Thomas Gaardsøe hjemme fra studiet i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.