Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk cykeltalent lander kontrakt med World Tour-hold

22-årige Casper Pedersen har fået en kontrakt på tre år hos Team Sunweb og bliver holdkammerat med Søren Krag.

Arkivfoto: Casper Pedersen.
Arkivfoto: Casper Pedersen.

Cykelrytteren Casper Pedersen fortsætter fra årsskiftet karrieren hos World Tour-holdet Team Sunweb.

Det tyske cykelhold har indgået en treårig aftale med det danske talent.

»Jeg har i flere år ønsket at køre for dette hold, så det er en stor drøm, der er gået i opfyldelse,« siger Casper Pedersen til holdets hjemmeside.

Den 22-årige dansker har hidtil kørt for prokontinental-holdet Aqua Blue Sport, der for nylig meddelte, at man lukkede ned efter den igangværende sæson.

Hos Team Sunweb bliver Casper Pedersen holdkammerat med landsmanden Søren Kragh Andersen. Desuden er Morten Bennekou tilknyttet holdet som sportsdirektør.

Sunweb-træner Marc Reef har store forventninger til Casper Pedersen.

»Vi har fulgt ham gennem et godt stykke tid, og vi tror på, at han har potentiale til at køre de flamske klassikere og i vores sprinttog.«

»Til at begynde med får han en hjælpefunktion, og så kan han gradvist vokse derfra,« siger Marc Reef til cykelholdets hjemmeside.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.