Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk cykeltalent jagter sjælden klassiker-triumf

Forventningerne til de danske cykelryttere er for opskruede efter succes på ungdomsniveau, siger Valgren.

På ungdomsniveau henter de danske cykeltalenter store sejre i en lind strøm, men i seniorløbene har det været småt med danske succeshistorier siden Rolf Sørensens sejr i Flandern Rundt og Bjarne Riis' triumf i Amstel Gold Race. Begge i 1997.

Tinkoff-rytteren Michael Valgren har selv vundet U23-udgaven af Liege-Bastogne-Liege to gange.

Søndag jagter han et stort resultat i de professionelles udgave af klassikeren - en mulighed for at vise at sidste uges andenplads i Amstel Gold Race ikke var en enlig svale på seniorniveau.

- Løbene er som regel hårdere blandt de professionelle, og man kører mod flere end på eksempelvis U23-niveau, som tæller fire-fem årgange. Man skal også lige finde sin plads i holdets hierarki, når man kommer op som neopro.

- Man bliver ikke kaptajn lige med det samme, og det kan tage tid, inden man får lov til at køre sin chance, forklarer Valgren.

Er forventningerne til de danske ryttere for opskruede?

- Det vil jeg sige, og det er ikke kun rytterne, der sætter barren højt. Medierne taler os også op. Danmark er et lille land, og alle vil jo gerne se en ny Rolf Sørensen eller Bjarne Riis, siger Valgren.

Selv ser han sig som en alsidig rytter med højt bundniveau, der kan køre efter sejre i flere forskellige typer løb. Han ser både muligheder i de lidt hårde klassikere og i at ramme de rette udbrud i etapeløb.

I første omgang ser han frem til en forhåbentlig fri rolle i søndagens Liege-Bastogne-Liege.

- Det er nemmere at få en fri rolle, når man har bevist, man kan sidde med i en finale. Har jeg gode ben igen, tror jeg, at jeg kan sidde med langt hen ad vejen, siger Valgren.

Præstationer som den i Amstel Gold Race skader ikke ligefrem, når man har kontraktudløb efter sæsonen og ikke kender fremtiden. Søndagens løb bliver derfor endnu et udstillingsvindue for en topmotiveret Valgren.

- Jeg er bedre stillet nu end inden Amstel, men et godt resultat i Liege vil sætte mig i et endnu bedre lys, siger han.

Tinkoff har annonceret, at holdet kører for både Michael Valgren og tjekken Roman Kreuziger i Liege-Bastogne-Liege.

Jakob Fuglsang (Astana), Christopher Juul-Jensen (Orica-Greenedge) og Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital Concept) deltager også i løbet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.