Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk curlingskipper efter VM-triumf: Jeg er så stolt

Rasmus Stjerne og co. er klar til at kæmpe om medaljer ved curling-VM efter en flot sejr over verdensmestrene.

Basel: Rasmus Stjerne var en stolt mand, da det sent torsdag stod klart, at han og hans curlingherrer er klar til at kæmpe om VM-medaljer til Danmark.

Med en flot sejr på 8-7 over Sveriges regerende verdensmestre sluttede Danmark på andenpladsen i grundspillet og har dermed to chancer for at nå helt til tops.

Et nederlag kunne have sendt Danmark ud af turneringen.

- En tæt kamp mod verdensmestrene, et af de bedste hold i verden, og vi skulle vinde. Det er sådan en lettelse (at gøre det).

- Jeg er virkelig forbløffet over, at vi holdt sådan sammen, blev ved med at spille spillet, blev ved at holde presset, siger Rasmus Stjerne ifølge worldcurling.org.

I kampen mod de regerende svenske verdensmestre skiftedes de to hold til at føre, før Danmark kom fra 6-7 til 8-7 i tiende og sidste ende.

Efter den tætte kamp var skipper Rasmus Stjerne da både lettet, overvældet og stolt.

- Det har virkelig været en følelsesmæssig tur for os, men jeg er så stolt over, at vi kan sige, at vi klarede os videre til playoff-kampene, siger Rasmus Stjerne.

Danmarks andenplads i grundspillet betyder, at Team Rasmus Stjerne skal møde grundspilsvinderen fra Canada i den første playoff-kamp.

Vinderen af kampen går direkte i VM-finalen, mens taberen går i semifinalen, hvor vinderen af opgøret mellem Japan og USA venter. Vinderen af semifinalen får den anden finaleplads.

I grundspillet tabte Danmark til Canada i ekstra ende, men vandt over Japan og fik USA til at opgive.

Rasmus Stjernes mandskab spiller første playoff-kamp fredag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.