Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk comebackpar taber tæt kamp i Indonesien

Mathias Boe og Carsten Mogensen tabte en tæt kamp i to sæt og nåede ikke kvartfinalen i Indonesia Open.

Badmintonspillerne Mathias Boe og Carsten Mogensen nåede ikke kvartfinalen ved Indonesia Open.

I Carsten Mogensens comeback tabte danskerne torsdag i to tætte sæt til japanerne Takeshi Kamura og Keigo Sonoda. Sætcifrene lød 21-18 og 27-25 til japanerne.

Kamura og Sonoda skulle bruge tre matchbolde i andet sæt for at sikre sejren.

Mathias Boe trak et stort læs, men ikke desto mindre synes Carsten Mogensen i gang med et imponerende comeback, siden han i februar blev opereret i hjernen efter at have fået konstateret en såkaldt aneurisme.

Siden har Carsten Mogensen kæmpet hårdt for at komme tilbage, og i sidste uge meldte han sig 100 procent klar til igen at spille badminton på højeste niveau. I Indonesien viste han, at han er godt på vej.

Det danske herredoublepar er dumpet ned som nummer otte på verdensranglisten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.