Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk bordtennisspiller besejrer VM-bronzevinder i Sverige

Den danske bordtennisspiller Jonathan Groth vandt torsdag aften over Lee Sangsu, der er nummer 13 i verden.

Jonathan Groth tog en af karrierens største sejre torsdag aften. Scanpix/Patrik Stollarz
Jonathan Groth tog en af karrierens største sejre torsdag aften. Scanpix/Patrik Stollarz

Det endte med en af karrierens største sejre, da Jonathan Groth torsdag aften var i aktion ved World Tour-turneringen Swedish Open i Stockholm.

I 16.-delsfinalen besejrede den danske bordtennisspiller således sydkoreanske Lee Sangsu, der sidste år vandt VM-bronze i Düsseldorf.

Sejren blev sikret efter en helt lige kamp, der først blev afgjort i syvende sæt. Her sikrede Jonathan Groth sejren på sin tredje matchbold.

De endelige sejrscifre lød på 11-8, 12-10, 7-11, 6-11, 11-9, 2-11, 12-10.

»Det er en af de bedste spillere, jeg nogensinde har slået.«

»Jeg er både glad og lettet. Han er i øjeblikket en af verdens allerbedste. Det giver masser af selvtillid at vinde en syvsætter mod en af verdens bedste,« siger Jonathan Groth til Dansk Bordtennis Union (DBTU).

Lee Sangsu, der er nummer 13 på verdensranglisten, var forleden i German Open-semifinalen - blandt andet efter sejr over verdens nummer fire.

Jonathan Groth, der selv er nummer 38 på verdensranglisten, er nu klar til ottendedelsfinalen ved World Tour-turneringen i Sverige.

Her venter japanske Kenta Matsudaira, der er nummer ni i verden.

25-årige Jonathan Groth var med til OL i Rio de Janeiro sidste år. Her nåede han frem til tredje runde, hvor han tabte til verdensetteren Ma Long fra Kina.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.