Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk badmintonduo nærmer sig triumf i Singapore

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen møder All England-vindere i semifinale efter sejr over japansk par.

Singapore. Badmintonduoen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er videre til semifinalen i Singapore.

Med en sejr på 21-19 og 21-11 over japanerne Kurumi Yonao og Naoko Fukuman kom danskerne et skridt nærmere den helt store triumf i denne uges turnering i Super Series.

Den danske duo fik en stærk start på første sæt, hvor en konstant snakkende halspeaker ellers gjorde sit til at distrahere spillerne.

Japanerne fik alligevel skabt en anelse spænding, da de vandt fem dueller i træk og fik reduceret til 16-18. Rytter Juhl og Pedersen kom foran 20-17 og fik lukket sættet.

Andet sæt blev indledt med et par danske føringer, som blev hentet, før den andenseedede duo stak afsted.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen fik slået et afgørende hul på 15-9, og til sidst stod de med ti matchbolde.

I lørdagens semifinale venter sydkoreanerne Chang Ye Na og Lee So Hee, som for nylig slog danskerne i finalen ved All England.

Senere fredag skal Mathias Boe og Carsten Mogensen i aktion i herredouble. Det samme skal Christinna Pedersen og Joachim Fischer i mixeddouble.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.