Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk badminton udtager skadet stjerne til Sudirman Cup

Den hælskadede Jan Ø. Jørgensen er en del af Danmarks trup til Sudirman Cup - VM for mixede hold.

Jan Ø. Jørgensen holder i øjeblikket en turneringspause for at komme sig over en skade i hælen. Den danske herresingle har meldt afbud til en lang række turneringer og misser også EM på hjemmebane i april. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger
Jan Ø. Jørgensen holder i øjeblikket en turneringspause for at komme sig over en skade i hælen. Den danske herresingle har meldt afbud til en lang række turneringer og misser også EM på hjemmebane i april. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger

Badmintonstjernen Jan Ø. Jørgensen bliver en del af det danske landshold, der i næste måned skal spille Sudirman Cup.

Verdensranglistens nummer tre er i øjeblikket ude med en hælskade.

Torsdag har landstræner Kenneth Jonassen udtaget Jan Ø. Jørgensen til Sudirman Cup - også kendt som VM for mixede hold - der spilles i Australien fra 21. til 28. maj.

- Vi har udtaget det hold, der giver os de bedste chancer for at indfri målsætningen om en medalje, siger Jonassen i en pressemeddelelse fra Badminton Danmark.

- Hvis vi skulle få skader, mens vi er afsted, vil vi stadig kunne stå stærkt, da hele truppen besidder kvalitet, siger han.

Danmark er kommet i pulje med Indien og Indonesien i det indledende gruppespil.

- Indien og Indonesien er store badmintonnationer med rigtig gode damespillere og rigtig gode herrespillere samt stærke mixed doubler.

- Men vi tror på, at vi har holdet til at komme videre fra gruppen som nummer et, hvilket formentlig vil betyde, at vi kan undgå Kina i en eventuel kvartfinale, siger Kenneth Jonassen.

Jan Ø. Jørgensen har meldt afbud til turneringer i Indien, Malaysia, Singapore og EM på hjemmebane i Kolding senere i april for at komme sig over sin skade.

Det danske hold til Sudirman Cup ser ud som føler:

Viktor Axelsen, Jan Ø. Jørgensen, Mathias Boe, Carsten Mogensen, Mads Conrad-Petersen, Mads Pieler Kolding, Mathias Christiansen, Joachim Fischer, Line Kjærsfeldt, Mia Blichfeldt, Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl og Sara Thygesen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.