Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarksmester fører fransk cykelløb inden sidste etape

Mads Pedersen kan fredag tage en flot sejr, når han skal forsøge at forsvare sin førertrøje i fransk etapeløb.

Mads Pedersen fra Trek-Segafredo fører det franske etapeløb Tour de Poitou-Charentes forud for den femte og sidste etape.
Mads Pedersen fra Trek-Segafredo fører det franske etapeløb Tour de Poitou-Charentes forud for den femte og sidste etape.

Poitiers. Den unge cykelrytter Mads Pedersen (Trek-Segafredo) fører det franske etapeløb Tour de Poitou-Charentes, inden rytterne fredag skal ud på den femte og sidste etape.

Føringen i klassementet blev en realitet, da han knuste al modstand på torsdagens enkeltstart. Det var den 21-årige rytters første etapesejr som seniorrytter.

- Det er fantastisk at vinde enkeltstarten, starte fredagens etape i førertrøjen og faktisk have en reel chance for at vinde løbet, siger danmarksmesteren i linjeløb i en pressemeddelelse.

- Jeg har ikke vundet en etape, siden jeg var juniorrytter. Så hvis det fredag ender med en sejr, så er det en kæmpe ting for mig, og det vil være en af de største sejre i min karriere sammen med danmarksmesterskabet.

- Nu tror jeg på det, og vi tror på det som hold, for vi har kørt rigtig godt.

Det var tydeligt at se, at der var noget stort under opsejling fra den danske rytter under torsdagens enkeltstart, fortæller Alain Gallopin, som er sportsdirektør hos Trek-Segafredo.

- Helt ærligt så overraskede Mads mig i dag (torsdag, red.). Da jeg så mellemtiden, så sagde jeg til ham: "Du kommer til at vinde din første enkeltstart! Bliv ved!".

- Han kørte som en rytter med masser af erfaring. Ingen panik, og på stigningerne kørte han godt. Han gjorde det godt. Han har en stor fremtid, siger Alain Gallopin.

Danskeren lå nummer tre i klassementet inden torsdagens enkeltstart, men efter etapesejren har han nu 35 sekunder ned til spanske Jonathan Castroviejo (Movistar) på andenpladsen.

Fredag skal Mads Pedersen forsvare sin hvide førertrøje. Det sker på en 157,8 kilometer lang rundstrækning i byen Poitiers.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.