Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarks VM-modstander Australien hyrer hollandsk træner

Tidligere landstræner for Saudi-Arabien skal give Australien succes ved VM, hvor holdet møder Danmark.

Sydney. Den hollandske træner Bert van Marwijk skal stå i spidsen for Australiens fodboldlandshold, der til sommer støder sammen med Danmark til VM i Rusland.

Det skriver australske medier, heriblandt Sydney Morning Herald og The Independent.

- Det her er et godt resultat for australsk fodbold. I Bert van Marwijk har vi fået en landstræner, der kan opnå store ting med holdet, siger formand for Det Australske Fodboldforbund, FFA, på et pressemøde.

Træneren har indtil for nylig stået i spidsen for Saudi-Arabien, der også deltager ved VM.

Hollænderen fik Saudi-Arabien kvalificeret til slutrunden, inden han sagde op i september. Træneren formåede ikke at blive enig med landet om en ny kontrakt.

Der har i månedsvis været usikkerhed om, hvem der skulle stå i spidsen for Australiens herrelandshold, efter at træner Ange Postecoglou sagde op sidste år.

Opsigelsen faldt, efter at Australien havde kvalificeret sig til VM efter playoff mod Honduras.

Der var længe snak om, at tyske Jürgen Klinsmann var i spil til jobbet. Men australierne har nu valgt en hollænder i stedet.

Australien er i VM-pulje med Danmark, Frankrig og Peru. Kampen mod Danmark bliver spillet 21. juni i den russiske by Samara.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.