Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarks Idrætsforbund retter hård kritik mod Riis

DIF's direktør, Morten Mølholm, er ikke glad for, at Bjarne Riis igen får en ledende rolle i cykelsport.

Bjarne Riis' comeback vækker ikke glæde alle steder. Scanpix/Liselotte Sabroe
Bjarne Riis' comeback vækker ikke glæde alle steder. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Det er bestemt ikke i alle kredse, at Bjarne Riis' comeback som holdejer i cykelsporten modtages med glæde.

I Danmarks Idrætsforbund (DIF) er direktør Morten Mølholm bekymret over udsigten til, at den tidligere cykelrytter med den belastede fortid skal fremavle talenter for både mænd og kvinder hos Team Virtu Pro-Veloconcept.

- Det er kun halvandet år siden, at vi udgav en meget grundig rapport, der havde en sønderlemmende kritik af det ledelsessvigt, han har udøvet, plus at den konkluderede, at han ikke har lagt alle ting på bordet.

- Så det er vi bestemt ikke glade for, siger Morten Mølholm til DR Sporten.

Bjarne Riis måtte i 2007 erkende, at han havde benyttet sig af doping i de mest succesfulde år af sin karriere, herunder da han var hurtigst i Tour de France i 1996.

Efter mange års mistanker kom det sidste år frem i en omfattende rapport fra DIF og Anti Doping Danmark (ADD), at Bjarne Riis erkendte at have været vidende om brug af doping på det cykelhold, som han etablerede efter karrierens afslutning.

Bjarne Riis sørgede dog for kun at erkende forhold, der var omfattet af forældelsesfristen.

Det betød, at det ikke var muligt at rejse en sag mod ham.

Tidligere i år kom det frem, at Bjarne Riis og den tidligere Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen skulle sponsorere cykelholdet Team Virtu Pro-Veloconcept.

Torsdag tog duoen skridtet videre, da de lancerede et kvindehold på World Touren og et herrehold på kontinentalniveau.

I Danmarks Idrætsforbund er man bekymret over, hvorvidt Bjarne Riis med sin dokumenterede fortid med doping kommer til at lede unge ryttere i den forkerte retning.

- Jeg synes, at risikoen er større for det. Det er jo klart, at Bjarne Riis godt kan lære af fortiden og gøre noget rigtigt, selv om han har gjort noget forkert tidligere.

- Problemet er bare, at hvis man ikke erkender, at man har gjort noget forkert og lægger alle kortene på bordet, så er risikoen for, at det går galt igen absolut til stede, siger direktør Morten Mølholm.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.