Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarks ene VM-stadion i Rusland er langt fra færdigt

Stadion i Samara, der skal huse Danmark-Australien, er som det eneste VM-stadion ikke færdigt.

Der venter stadig »et stort stykke arbejde« forude, inden VM-stadionet i Samara er klar til at huse fodbold denne sommer.

Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) mindre end tre måneder før, det går løs ved slutrunden i Rusland.

Stadionet i Samara, der blandt andet skal lægge græs til opgøret mellem Danmark og Australien i gruppe C, står som det eneste af de 12 stadioner ikke færdigt.

Blandt andet er der endnu ikke lagt et græstæppe. Et koldt forår i området har forsinket denne del af arbejdet.

»Vi havde naturligvis forventet, at man var nået noget længere på dette tidspunkt,« siger Colin Smith, der er Fifa-official med ansvar for afviklingen af turneringen.

Stadionet skal stå klart i slutningen af april, hvor det skal inspiceres af Fifa og gøres helt klart til VM.

Stadionet i Samara, der har en kapacitet på 45.000 tilskuere, skal også danne rammen om gruppekampene Rusland-Uruguay, Costa Rica-Serbien og Senegal-Colombia.

Siden skal der også spilles en ottendedelsfinale og en kvartfinale i Cosmos Arena, som den hedder.

VM spilles fra 14. juni til 15. juli.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.