Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmarks curlingherrer er klar til medaljekampe ved VM

Med en sejr på 8-7 over Sverige er Rasmus Stjerne og co. videre til playoff-kampene om medaljer ved VM i Basel

Basel: Belønningen for Danmarks curlingherrer var til at føle på i tilfælde af en sejr over Sverige i den sidste kamp i grundspillet ved VM i Schweiz.

Med fuld gevinst ville skipper Rasmus Stjerne og co. slutte blandt VM's fire bedste hold, som går videre til playoff-runden, hvor medaljerne fordeles.

Jublen var derfor også tilsvarende stor, da danskerne i tiende og sidste ende vendte et truende nederlag til sejr på 8-7.

De to hold skiftedes til at score point i de ender, hvor de selv havde sidste sten. Således gik stillingen over 1-0, 1-2, 3-2, 3-4, 5-4, 5-5, 6-5 og 6-6 før de to sidste ender.

I niende ende scorede Sverige et point og førte således med 7-6, før Rasmus Stjerne og co. gik ind til tiende ende med maksimalt pres på skuldrene.

Men han og teamet håndterede det pres på bedste vis, da de med to point vendte kampen til Danmarks fordel og endegyldigt sikrede sig den eftertragtede plads i top fire.

Danmarks udgangspunkt i det komplicerede playoff-system, hvor fire hold spiller om medaljer, afhænger af aftenens øvrige resultater.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.