Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark tager solidt hop frem på FIFA-rangliste

De seneste gode resultater for det danske fodboldlandshold har sendt Danmark op som nummer 26 i verden.

Arkivfoto. De seneste gode resultater for det danske fodboldlandshold har sendt Danmark op som nummer 26 i verden. 
Arkivfoto. De seneste gode resultater for det danske fodboldlandshold har sendt Danmark op som nummer 26 i verden. 

Den seneste opblomstring for det danske fodboldlandshold kan tydeligt aflæses på den opdaterede verdensrangliste, som Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) torsdag har sendt ud.

Åge Hareides tropper har taget et stort spring frem på ranglisten, hvor Danmark er hoppet fra en plads som nummer 46 og frem som nummer 26.

Forbedringen på 20 placeringer er den næstbedste af alle holdene i top 50. Kun Bolivias hop på 22 pladser frem som nummer 46 overgår Danmark.

De danske fodboldherrer har imponeret i VM-kvalifikationen senest med sejre på henholdsvis 4-0 og 4-1 over Polen og Armenien.

De tyske verdensmestre har overtaget førstepladsen på verdensranglisten fra Brasilien, som er røget ned som toer.

På de næste pladser følger Portugals europamestre, Argentina og Belgien.

Island er fortsat Nordens bedste landshold på en 22.-plads, men landet pustes i nakken af Sverige, der er nummer 23.

Trods krisen for det norske landshold er holdet hoppet 12 pladser frem. Det rækker dog stadig kun til en placering som nummer 73.

Førerholdet i Danmarks VM-kvalifikationspulje, Polen, er røget en enkelt placering tilbage og er nu nummer seks.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.