Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark sikrede sikker sejr i svær EM-kvalkamp

På papiret var det en svær kamp. Stærk modstander, vanskelig udebane og et hold, der vakte respekt trods en 18. plads ved VM i Qatar.

Realiteternes verden viste sig heldigvis mere nådig set med danske øjne, da Mikkel Hansen og kompagni uden problemer kørte en knusende sikker 36-26-sejr i hus mod Hviderusland.

De danske håndboldherrer sad på begivenhederne fra første minut og øgede støt og roligt føringen til noget, der halvvejs lignede en afgørelse.

Den slags skal man være varsom med at tro på i håndboldens lunefulde omskiftelighed, men med fuld fokus og klinisk kvikt kontraspil kom den danske gevinst aldrig i farezonen.

Med Mikkel Hansen og Casper U. Mortensen som lysende profiler var der den formodede klasseforskel på de to mandskaber, og Danmark kunne gå fra banen med en cementering af førerpositionen i EM-kvalifikationsgruppen, hvor der nu er seks point - maksimum - på kontoen for tre kampe.

Danmarks islandske landstræner Gudmundur Gudmundsson valgte kampen igennem at lade kernetropperne stå for opgaven.

Det betød ingen eller meget lidt spilletid for navne som Nøddesbo, Spellerberg, Green, Wiesmark og Hundstrup, der måtte varme bænk for at pleje de rød-hvide særinteresser i Minsk, indtil sejren var ufravigeligt i hus. Mere end 50 minutter var der spillet, før Gudmundur Gudmundsson vovede lidt af fåreskindspelsen.

Den danske verdensstjerne Mikkel Hansen lyste op og det var da også PSG-profilen, der som den første udlagde teksten overfor TV2s reporter.

»Nåhmen, vi løste opgaven godt og lykkedes med alle faser af spillet,« lød det fra en tydeligt tilfreds Mikkel Hansen, der var en stor oplevelse og iscensætter på et veloplagt dansk hold.Op til kampen mod et hviderussiske hold uden stregspillerstjernenavnet Babichev havde det danske landshold udtrykt bekymring over kondensvand på gulvet i den store hal, der normalt bruges til ishockey, men frygten for en gedigen glidebane og en rutschetur væk fra førstepladsen viste sig at være ubegrundet.

Danmark møder lørdag Hviderusland i returkampen i Aarhus og kan definitivt sikre sig EM-deltagelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.