Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark roder sig til spinkel VM-sejr over Bahrain

Danmark-Bahrain. Mikkel Hansen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Danmark-Bahrain. Mikkel Hansen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Bahrain er tilsyneladende ikke nogen ønskemodstander for det danske håndboldlandshold. Godt nok vandt de rød-hvide onsdag aften en pligtsejr på 30-26, men nogen stor præstation var det ikke.

En frustreret Mikkel Hansen forløb sig og fik rødt kort, og Lasse Andersson måtte udgå med noget, der lignede en knæskade. De to episoder satte en tyk streg under, at det aldrig blev danskernes dag.

Egentlig er Bahrain ikke nogen stor håndboldnation, hvilket oliestaten tidligere ved VM demonstrerede ved at tabe med 17 mål til Sverige.

Men Danmark har nu to gange på mindre end et år haft problemer med bahrainerne, og ligesom i OL-kvalifikationen sidste forår blev det mere tæt end nødvendigt.

Danskerne var medvirkende til en alt for rodet forestilling, der længe savnede intensiteten fra Danmarks tidligere kampe i turneringen.

Det skyldtes til dels, at Gudmundur Gudmundsson i perioder udskiftede hele tre mand, når forsvar blev vendt til angreb og omvendt.

Mens det skyldtes også, at bahrainerne spillede meget tålmodigt grænsende til det langsomme i angrebet.

Det havde det danske mandskab godt styr på i kampens indledning, men i den sidste del af første halvleg blev forsvarerne trukket ned i tempo, og Bahrain fik lov at score for mange mål uden at anstrenge sig alt for meget.

Gudmundsson havde før kampen varslet, at han som udgangspunkt ikke ville spare spillere mod puljens formodet svageste hold.

Han benyttede dog lejligheden til at give Michael Damgaard tiltrængt spilletid, så han kunne få mulighed for at skyde sig ind i VM.

Skarpskytten fra Magdeburg fik tidligt demonstreret sit seværdige, korte aftræk, men gjorde sig også skyldig i forhastede afslutninger.

Når danskerne gav sig tid til at bygge angrebene op, havde kombinationerne udmærket timing og idé, og man havde ingen problemer med at komme frem til chancerne.

Til gengæld blev for mange af dem brændt, og det var medvirkende til, at Qatar aldrig blev rystet af.

Mikkel Hansens frustrerede skub til en modstander efter en hård behandling i Bahrains forsvar kostede den danske stjernespiller et direkte rødt kort, og minutterne derefter var ren kaos.

På det tidspunkt var reservekeeper Jannick Green allerede blevet pillet ud igen efter at have begyndt anden halvleg med nul redninger på seks skud.

Bahrainerne øjnede en sensation, da de reducerede til 23-24, men et par kvikke danske mål genoprettede forspringet.

Dermed slap danskerne uskadte fra en meget ujævn præstation og har fortsat maksimumpoint ved VM.

/Ritzau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.