Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark får ekstra badmintonturnering fra 2018

Fra 2018 får dansk badminton også en international turnering på niveau seks i ny World Tour-struktur.

Danmarksmester Mette Poulsen og de andre danske spillere uden for den internationale top får en ny turnering på dansk grund. Arkivfoto. Scanpix/Johannes Eisele
Danmarksmester Mette Poulsen og de andre danske spillere uden for den internationale top får en ny turnering på dansk grund. Arkivfoto. Scanpix/Johannes Eisele

De danske badmintonspillere uden for den absolutte verdenstop kan fra 2018 se frem til, at der kommer endnu en international turnering på dansk grund.

Badminton Danmark oplyser i en pressemeddelelse, at man er blevet tildelt en turnering på niveau seks i turneringsstrukturen World Tour, som fra 2018 afløser Super Series.

Niveau seks svarer til de turneringer, der i dag kendes som Grand Prix.

Den nye turnering er vigtig for dansk badminton, mener sportschef i Badminton Danmark, Jens Meibom.

- Rent sportsligt betyder det meget for os at have en Level 6-turnering på dansk jord, hvor vi kan give vores talenter og spillere lige under verdenseliten en mulighed for at prøve kræfter mod stærk international modstand.

- Dette vil være med til udvikle dem som spillere og give dem god erfaring, siger Meibom i pressemeddelelsen.

Danmark har fortsat Denmark Open, som vil tiltrække verdenseliten, men det bliver sværere for de unge danske spillere at komme med i turneringen.

I den nye struktur bliver kvalifikationen til de store turneringer nemlig fjernet, og dermed bliver det kun verdenstoppen, som kommer med i dem.

Badminton Danmark ved endnu ikke, hvor i landet den nye turnering skal spilles. Det forventer man at have styr på til efteråret.

Præmiesummen i den nye turnering bliver på 75.000 dollar (små 500.000 kroner) i 2018. Frem til 2021 vil den stige til 100.000 dollar (godt 660.000 kroner).

Mens den nuværende turneringsstruktur indeholder fem niveauer (Super Series Finals, Premier Super Series, Super Series, Grand Prix Gold og Grand Prix), vil der altså være seks niveauer på den nye World Tour.

Det skyldes, at Det Internationale Badmintonforbund har valgt at rykke tre turneringer op på et niveau mellem Super Series Finals og Premier Super Series.

Det bliver All England, China Open og Indonesia Open, som rykkes op, mens Denmark Open forbliver en Premier Super Series turnering.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.