Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark er klar til EM-slutrunden efter sejr over Tjekkiet

Danmarks håndboldkvinder har vundet alle kampe i EM-kvalifikationen og er klar til EM i Frankrig i december.

Danmarks målvogter Sandra Toft jubler over dansk scoring ved EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Tjekkiet i Ceres Arena i Aarhus.
Danmarks målvogter Sandra Toft jubler over dansk scoring ved EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Tjekkiet i Ceres Arena i Aarhus.

Med hiv og sving fik de danske håndboldkvinder lørdag hentet den forventede sejr over Tjekkiet, hvilket sendte Danmark til EM-slutrunden.

Det holdt dog hårdt til sidst, da Danmark vandt en smal sejr på 21-20.

Dermed har Danmark vundet de fire første kampe i EM-kvalifikationen, og med otte point er Danmark garanteret en plads ved EM, der spilles i Frankrig til december.

Danmark var ellers storfavoritter, da Tjekkiet gæstede Ceres Arena i Aarhus, men det endte altså med at blive spændende til sidst.

Det var et dansk mandskab, som indledte stille og roligt og fik skabt et hul til de tjekkiske gæster. Anfører Stine Jørgensen viste vejen fra første fløjt, da hun scorede Danmarks to første mål.

De danske håndboldkvinder har tidligere haltet lidt efter i kontrafasen, men mod Tjekkiet kørte Danmarks kontraer som smurt i første halvleg.

I målet agerede Sandra Toft en god sidste skanse, og i første halvleg stod Esbjerg-målmanden med en redningsprocent på 40 og reddede blandt andet to straffekast.

Hun gjorde dermed sit til, at Danmark kunne gå til pause foran 13-9.

I anden halvleg blev Toft erstattet af Althea Reinhardt, men det betød ikke, at niveauet på målmandsposten faldt.

Reinhardt reddede fem af de første syv tjekkiske forsøg og fik vist, at Danmark er besat med to glimrende målvogtere.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen gjorde i anden halvleg brug af bredden i truppen.

Tjekkiet holdt fast i Danmark, og midt i anden halvleg blev det til tre tjekkiske scoringer i træk, der barberede den danske føring til at være på to mål.

Tjekkiet kunne i det 49. minut yderligere hente ind på Danmark, men Althea Reinhardt leverede en sublim dobbeltredning.

Tjekkiet var efterfølgende flere gange tæt på at bide sig fast i opgøret, men flere gange fik Althea Reinhardt i målet reddet Danmark.

Målvogteren endte med en redningsprocent på 55 og blev efter kampen kåret til Danmarks bedste spiller.

Danmark mødte Tjekkiet så sent som i onsdags, hvor det blev til en 26-21-sejr.

Til trods for at Danmark allerede er kvalificeret til EM, resterer der stadig to runder i kvalifikationen.

Danmark skal møde Slovenien 30. maj, og i juni gælder det opgøret mod Island.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.