Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Daniel Wass holder dør åben for sommerskifte

Den danske landsholdsspiller er glad for at være i Celta, men vil ikke være afvisende over for at skifte klub.

Daniel Wass er åben for et skifte væk fra Celta. Scanpix/Miguel Riopa
Daniel Wass er åben for et skifte væk fra Celta. Scanpix/Miguel Riopa

Daniel Wass har været en profil gennem to sæsoner på Celtas mandskab i den spanske Primera Division i fodbold.

Den danske landsholdsspiller er glad for at være i klubben, der i denne sæson nåede frem til semifinalen i Europa League.

Daniel Wass er dog ikke afvisende over for et klubskifte.

»Alt kan ske denne sommer. Vi har en dialog med klubben, men man ved aldrig, hvad der kommer til at ske,« siger danskeren til bold.dk.

»Jeg er rigtig glad for at være i klubben, men der sker altid vilde ting i sommerens transfervindue, så der er ingen grund til at stå og sige, at et skifte aldrig ville kunne komme på tale.«

»Hvis der kommer en klub med et godt tilbud, er Celta jo også en klub, som er klar til at sælge, det har vi set mange gange før. Jeg er glad for at være her, det har jeg sagt mange gange, og en forlængelse er heller ikke umulig,« siger han.

Celta sagde for nylig farvel til cheftræner Eduardo Berizzo, der fra næste sæson bliver afløst af Juan Carlos Unzué.

Daniel Wass kom til Celta fra franske Evian i sommeren 2015.

Danskerens kontrakt med den spanske klub udløber om to år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.