Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dani Alves er et lægetjek fra Juventus

Den brasilianske back skal mandag gennemgå et lægetjek, før han kan kalde sig Juventus-spiller.

Dani Alves (tv.), der her ses i Brasiliens gule trøje, skifter til Juventus, hvis han består et lægetjek mandag. Scanpix/Hector Retamal
Dani Alves (tv.), der her ses i Brasiliens gule trøje, skifter til Juventus, hvis han består et lægetjek mandag. Scanpix/Hector Retamal

Torino. Fodboldspilleren Dani Alves er et lægetjek fra at skifte fra de spanske til de italienske mestre.

Højrebacken, der for nylig meddelte, at han ville forlade FC Barcelona efter otte år, har indfundet sig i Torino, hvor han mandag skal gennemgå et lægetjek inden et skifte til Juventus.

Det meddeler Juventus på klubbens hjemmeside.

33-årige Dani Alves har i knapt halvandet årti huseret med stor succes i spansk fodbold.

Først hos Sevilla, og siden 2008 har han - fraset enkelte perioder uden for holdet - været en fast del af startopstillingen i FC Barcelona.

Her har brasilianeren blandt andet vundet seks spanske mesterskaber og Champions League tre gange, den seneste i 2015 med en 3-1-finalesejr over netop Juventus.

Angrebsivrige Dani Alves kommer hos Torino-klubben til at konkurrere med og mod Stephan Lichtsteiner.

Den 32-årige schweizer har gennem fem sæsoner været den gennemgående højreback hos Juventus, der har vundet Serie A fem gange i træk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.