Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Curlingsøskende fra USA slår russisk ægtepar i OL-tyvstart

Allerede før vinter-OL officielt er skudt i gang, er aktiviteterne gået i gang i Pyeongchang.

Et amerikansk curlingpar var overlegent mod et ægtepar fra Rusland, der stiller op under det olympiske flag. Reuters/Cathal Mcnaughton
Et amerikansk curlingpar var overlegent mod et ægtepar fra Rusland, der stiller op under det olympiske flag. Reuters/Cathal Mcnaughton

Pyeongchang. Fredag skydes vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang officielt i gang ved en åbningsceremoni.

Men allerede nu har nogle af udøverne været i aktion - blandt andet nogle russere, der under OL stiller op under det olympiske flag.

En curlingkamp i mixed double mellem Sydkorea og Finland skød uofficielt vinterlegene i gang. Den blev vundet 9-4 af de sydkoreanske værter.

I samme turnering fandt et opgør mellem det amerikanske søskendepar Matt og Becca Hamilton og det russiske ægtepar Aleksandr Krushelnitckii og Anastasia Bryzgalov sted.

Kampen endte 9-3 i amerikansk favør.

Russere, der deltager ved vinter-OL, fremstår som "olympiske atleter fra Rusland" på grund af den store sag om et organiseret russisk dopingsystem, der har kørt gennem flere år.

En række appelsager, der involverer 60 russere, kører fortsat dagen før OL's officielle åbning. De 60 russere håber at få adgang til OL gennem Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

For amerikaneren Becca Hamilton var oplevelsen af at møde russere under olympisk flag ikke anderledes end at møde russerne under sædvanlige forhold.

- Det er bare et andet navn. Vi spillede mod dem ved VM sidste år. Det er de samme mennesker, siger hun ifølge AFP.

Om sejren over russerne sagde Beccas bror, Matt Hamilton:

- Blod er tykkere end vand. Jeg kan ikke blive skilt fra min søster, siger den amerikanske curlingspiller.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.