Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Curlingskipper om mulig OL-medalje: Alt skal flaske sig

Hvis alt flasker sig ved vinter-OL, kan de danske curlingherrer komme med i slutspillet, siger Rasmus Stjerne.

Skipper Rasmus Stjerne ønsker at undgå et unødigt medaljepres ved at komme med få store ambitioner ved vinter-OL. Reuters/Ints Kalnins
Skipper Rasmus Stjerne ønsker at undgå et unødigt medaljepres ved at komme med få store ambitioner ved vinter-OL. Reuters/Ints Kalnins

Pyeongchang. De danske curlingherrer er ikke blandt favoritterne til at vinde medaljer ved vinterlegene i Sydkorea.

Det vurderer skipper Rasmus Stjerne, der alligevel håber, at Danmark kan nå blandt de fire bedste nationer, der skal kæmpe om medaljerne.

»Når vi kigger på tabellen, så er der nogle favoritter, og der er vi ikke iblandt. Vi kan også se nogle hold, der på papiret er foran os.«

»Men hvis vi kigger lidt tilbage i tiden, så spillede vi VM-finale i 2016, og det er mange af de samme hold, vi skal spille mod ved OL«, siger Rasmus Stjerne.

Derfor går curlingherrerne og drømmer om at skabe en overraske ved vinterlegene. Men det er en balancegang, fordi forventningerne heller ikke skal blive for store.

»Hvis ugen er der, og det hele flasker sig, så er vi ikke langt fra et slutspil. Og så er man en kamp fra en finale, hvor man spiller om OL-guld.«

»Realistisk skal vi nok ikke snakke om medaljer, men der er heller ikke nogen grund til ikke at tro, at vi kan være med.«

»Der er heller ikke grund til at sætte et medaljepres på os selv. Det vil bare skabe en masse postyr,« siger han.

Sportschef Ulrik Schmidt forventer ikke, at Danmark vinder medaljer, men han vil på den anden side heller ikke udelukke, at holdet kan nå langt.

»Hos herrerne er Canada og Sverige favoritter. Så er der et felt med Schweiz, Storbritannien og Norge bagefter. Og så kommer resten.«

»Men det er et lige felt, så hvis nogle af favoritterne går ned, og vi har en god uge, så kan det godt lade sig gøre at komme med i et slutspil. Men det bliver svært,« vurderer Ulrik Schmidt.

Den tidligere norske OL-guldvinder Lars Vågberg har Sverige som favorit. Han ser blot en lille chance for, at danskerne kan nå langt.

»Hvis de skal have en chance for at nå podiet skal hele teamet oppe sig og lande de gode sten,« siger Lars Vågberg, der er ekspert hos Eurosport.

»Stjerne har brug for støtte fra sine holdkammerater. De vandt sølv til VM i 2016, så de ved, at de kan gøre det, men så skal hele holdet være inde i kampen hele vejen«, siger han.

Curlingherrerne skal i aktion for første gang natten til onsdag dansk tid mod Sverige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.