Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cricketkaptajn får et års karantæne for boldfusk

Australiens cricketkaptajn Steve Smith og vicekaptajn David Warner må holde en lang pause fra cricketsporten.

Steve Smith (til venstre) har fået et års karantæne. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken straf der venter Cameron Bancroft (til højre). Scanpix/Str
Steve Smith (til venstre) har fået et års karantæne. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken straf der venter Cameron Bancroft (til højre). Scanpix/Str

Kaptajnen for det australske cricketlandshold, Steve Smith, kommer ikke til at spille topcricket i de næste 12 måneder.

Australiens Cricketforbund (CA) har idømt stjernespilleren et års karantæne, fordi han var med til at manipulere med bolden i en landskamp mod Sydafrika.

Vicekaptajn David Warner har fået samme straf for sin rolle i sagen, der bliver anset som en skandale i Australien.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Smith selv bekræftet afgørelsen, der sætter et foreløbigt punktum for den pinlige affære, der kom for dagen i den forgangne weekend.

Her indrømmede Steve Smith, at han sammen med Warner og en tredje holdkammerat Cameron Bancroft forsøgte at manipulere med bolden for at få den til at flyve mere ujævnt.

Tv-billeder viste Bancroft forsøge at gøre boldens overflade uregelmæssig ved at kradse på den ved hjælp af medbragt tape og jord fra banen.

Det er endnu uklart, hvilken straf der venter Bancroft, som med sine 25 år er landsholdets næstyngste mand.

Trioen er blevet smidt hjem fra Sydafrika, hvor det australske landshold er i gang med en serie testkampe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.