Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Coutinho om Barcelona: Stort at spille med mine idoler

Den nyslåede FC Barcelona-spiller ser frem til at opleve idoler som Messi, Suarez og Iniesta på nært hold.

Philippe Coutinho bliver præsenteret i Barcelona mandag. Scanpix/Josep Lago
Philippe Coutinho bliver præsenteret i Barcelona mandag. Scanpix/Josep Lago

Den brasilianske fodboldstjerne Philippe Coutinho bliver mandag officielt præsenteret som ny spiller i FC Barcelona.

Her skal den tidligere Liverpool-profil til at spille sammen med flere af sine store idoler.

»Det er stort at vide, at jeg skal til at være sammen med store idoler - spillere der har en stor historie bag sig.«

»Fodboldspillere som Lionel Messi, Luis Suarez, Andrés Iniesta, Gerard Pique og Sergio Busquets.«

»Jeg er meget lykkelig over, at jeg skal være sammen med dem, tage ved lære af dem og vinde noget med dem,« siger Philippe Coutinho til Barcelonas egen tv-kanal.

Den 25-årige midtbanespiller bliver præsenteret mandag klokken 12.30 på hjemmebanen, Camp Nou, og allerede torsdag kan han få sin debut, når Barcelona møder Celta Vigo i den spanske pokalturnering.

Coutinho-handlen er angiveligt den tredjestørste i historien efter Paris Saint-Germains sommerindkøb af Neymar og Kylian Mbappe.

Hverken Barcelona eller Liverpool har oplyst salgsprisen, men nyhedsbureauet AP har erfaret, at prisen er på 160 millioner euro svarende til 1,2 milliarder kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.