Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cornelius: Vi kan rende ind i nogle grimme hold

Torsdag spillede FC København sig igennem nåleøjet i Europa League. Fredag venter en spændende lodtrækning.

Angriberen Andreas Cornelius (til højre) kæmpede for at få bolden, da FC København spillede 0-0 mod bulgarske Ludogorets i Parken torsdag. Scanpix/Liselotte Sabroe
Angriberen Andreas Cornelius (til højre) kæmpede for at få bolden, da FC København spillede 0-0 mod bulgarske Ludogorets i Parken torsdag. Scanpix/Liselotte Sabroe

FC København brød muren og gik videre til ottendedelsfinalen i Europa League, da holdet spillede 0-0 mod bulgarske Ludogorets i Parken torsdag. Samlet endte det med en 2-1-sejr til FCK.

Men roen varer ikke længe. Allerede fredag bliver der trukket lod om, hvem der bliver FCK's næste modstander i turneringen.

FCK-angriberen Andreas Cornelius vurderer, at der er nogle hårde modstandere tilbage.

- Vi kan rende ind i nogle rigtig grimme hold.

- Men hvis vi får en okay lodtrækning, er det de færreste hold, der er tilbage, der bare kan gå herind i Parken og køre os over, siger Cornelius.

Der er masser af gode hold tilbage i Europa League, som FC København kan trække. Manchester United, Ajax og AS Roma er blandt de hold, FCK kan møde.

Og især United kan blive en hård modstander.

- Jeg vil nå så langt som muligt. Så kan det være, vi kan møde United lidt senere, siger angriberen.

Selv om torsdagens kamp ikke endte med mål fra FCK, mener Cornelius ikke, at Ludogorets var en farlig modstander.

- De flytter mange folk bag bolden, og på den måde kan de lægge pres på. Men de er ufarlige, fordi de flytter folk væk fra de farlige områder.

- Alle ville hen og have bolden, og på den måde var vi ikke i problemer. De havde bolden meget, men det gjorde ikke noget, når de var så ufarlige, siger han.

FC København skrev torsdag aften klubhistorie ved for første gang at gå videre fra den første knockoutrunde i Europa efter nytår.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.