Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cornelius føler sig fuldstændig klar trods uheld

Andreas Cornelius har ikke spillet de seneste Atalanta-kampe, men føler sig helt klar til VM-playoff.

Arkivfoto: Andreas Cornelius har ikke spillet de seneste Atalanta-kampe, men føler sig helt klar til VM-playoff.
Arkivfoto: Andreas Cornelius har ikke spillet de seneste Atalanta-kampe, men føler sig helt klar til VM-playoff.

Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius blev målhelt, da han 22. oktober scorede sejrsmålet i Atalantas 1-0-sejr over Bologna i Serie A. Men i de seneste tre Atalanta-kampe har man ikke set danskeren på banen.

Det skyldes et uheld på træningsbanen forud for kampen mod Udinese 29. oktober, og derfor møder han ikke op med frisk kamptræning forud for VM-playoffkampene mod Irland.

»Jeg har faktisk haft en god periode siden sidste landsholdssamling, men var så uheldig at lave en forkert bevægelse, så jeg fik hold i ryggen. Det holdt mig ude i to kampe,« siger Cornelius.

Han var udtaget til truppen, der i weekenden mødte Spal, men her kom han ikke på banen.

»Jeg føler mig fuldstændig klar igen og var også på vej til at blive indskiftet i søndags, men så fik vi et rødt kort og valgte at sætte andre ind.«

»Det var uheldigt. Det havde ellers været fint at blive skiftet ind efter 60 minutter,« siger Cornelius.

Han har ikke det store kendskab til Irland inden opgørene på lørdag i København og på tirsdag i Dublin.

»Jeg har aldrig set Irland spille. I hvert fald ikke med det nuværende hold. Vi hører, at de er fysisk stærke, men det er vi også.«

»Irland har en klar plan, som fungerer for dem, siger han med henvisning til Irlands defensive udgangspunkt.«

Cornelius kom senest på tavlen for Danmark i den knusende 4-0-sejr over Polen 1. september. Da scorede også Cornelius' tidligere holdkammerat hos FC København Nicolai Jørgensen.

Det ventes også, at de to bliver en del af Danmarks angreb i den første kamp mod Irland på lørdag. Jørgensen har ellers pådraget sig et brud på hånden, men han ventes klar alligevel.

»Nu ved jeg jo ikke, om vi kommer til at spille sammen, men vi kender hinanden rigtig godt, og det er en fordel, når man på landsholdet er sammen i så kort tid.«

»Vi ved begge, hvad den anden gør, og vi har en klar rollefordeling. Sådanne relationer er en fordel,« vurderer Cornelius.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.