Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Cleveland sikrer sig matchbold mod Boston i NBA-slutspil

Kyrie Irving var udslagsgivende for de forsvarende mestre, da han scorede 42 point mod hårdtkæmpende Boston.

Boston Celtics havde svært ved at styre Kyrie Irving, til venstre, i kamp fire af slutspilsserien i NBA. Scanpix/Gregory Shamus
Boston Celtics havde svært ved at styre Kyrie Irving, til venstre, i kamp fire af slutspilsserien i NBA. Scanpix/Gregory Shamus

Kyrie Irving og LeBron James nettede tilsammen 76 point for Cleveland Cavaliers, der natten til onsdag tog fjerde stik i slutspilsserien mod Boston Celtics i verdens bedste basketball-liga, NBA.

Kampen sluttede 112-99 til de forsvarende NBA-mestre, efter at Boston Celtics ellers havde ført i store dele af kampen.

Med sejren fører Cleveland Cavaliers nu 3-1 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Dermed kan holdet sikre sig en plads i finalen, hvor Golden State Warriors venter, når de to hold mødes i Boston torsdag aften amerikansk tid.

Boston lagde hårdt ud i kampen og bragte sig foran 29-19 i første periode. Forspringet på ti point holdt til halvleg, hvor der stod 57-47 på tavlen.

Men til stor jubel for hjemmeholdets tilhængere leverede især Kyrie Irving en sand kraftpræstation i tredje periode. Her nettede den hurtigbenede point guard 21 point.

Det betød, at Cleveland Cavaliers kunne bringe sig foran med 87-80 i slutningen af perioden.

Kyrie Irving scorede i alt 42 point i kampen.

- Da jeg kom ud efter pausen, ville jeg være aggressiv og lede gutterne og give alt, hvad jeg havde, siger Kyrie Irving efter kampen.

LeBron James, der kun scorede 11 point i seneste opgør mod Boston, var tilbage i vanlig form med 34 point.

Hos modstanderne var point guard Isaiah Thomas stadig ude med en skade. Avery Bradley blev holdets topscorer med 19 point.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.