Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Christian Gytkjær skifter fra Rosenborg til 1860 München

Den danske fodboldspiller forlader de norske mestre og skifter til traditionsklub i München.

Den danske fodboldspiller Christian Gytkjær forlader de norske mestre, Rosenborg, efter en enkelt sæson.

Sidste sæsons topscorer i Tippeligaen skifter til 1860 München i den næstbedste tyske række.

Kontrakten løber til 2019, meddeler 1860 München på sin hjemmeside.

26-årige Christian Gytkjær lavede 19 mål i Tippeligaen i sidste sæson, hvilket gjorde ham til topscorer i den norske liga.

- Det taler for sig selv. Christian ved, hvor målet står. Han har gode kvaliteter i straffesparksfeltet, han kan afslutte med begge ben, og han er stærk på hovedstød.

- Han er en rigtig ubehagelig modstander for ethvert forsvar på grund af sin gode fysik, som han ved, hvordan han skal bruge, siger 1860 Münchens cheftræner, Vitor Pereira, til klubbens hjemmeside.

Inden opholdet i Rosenborg spillede Christian Gytkjær for Sandnes og Haugesund i norsk fodbold. Også her scorede han mange mål.

I Danmark har han tidligere optrådt for blandt andre Lyngby og FC Nordsjælland, begge steder med mindre succes end i Norge.

Christian Gytkjærs nye klub ligger femtesidst i den næstbedste række i Tyskland.

1860 München havde sin storhedstid i 1960'erne, og i 1966 blev klubben tysk mester.

1860 München deler hjemmebane med Bayern München, eftersom begge klubber spiller i Allianz Arena.

Christian Gytkjær har spillet en enkelt kamp for Danmarks A-landshold.

Han fik debut i november sidste år, da Danmark spillede 1-1 ude mod Tjekkiet i en testkamp.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.