Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Christian Eriksen vil knække Chelseas selvtillid

Tottenham er holdet, som onsdag skal forsøge at bryde Chelseas sejrsstime og knække førerholdets selvtillid.

Christian Eriksen spiller med stor selvtillid for tiden, og han håber, at han sammen med Tottenham kan stoppe Chelseas sejrsstime. Scanpix/Adrian Dennis
Christian Eriksen spiller med stor selvtillid for tiden, og han håber, at han sammen med Tottenham kan stoppe Chelseas sejrsstime. Scanpix/Adrian Dennis

Chelsea går ind til onsdagens møde med Tottenham med 13 ligasejre på stribe i rygsækken, og holdet spiller med enorm selvtillid.

Men Tottenham har hjemmebane og har med fire sejre på stribe også opbygget stor tro på egne evner. Det skal være med til at knække Chelseas kurve, håber Tottenhams dansker, Christian Eriksen.

- Vi har meget selvtillid. Chelsea har vist, at det er et godt hold, og de er inde i en imponerende stime, men forhåbentlig kan vi være holdet, som ender den, siger Eriksen til Tottenhams hjemmeside.

Chelsea kan med en sejr udbygge afstanden ned til Liverpool på andenpladsen i Premier League til otte point. Christian Eriksen håber, at en Tottenham-sejr kan få London-rivalerne til at vakle.

- Sæsonen er fortsat lang, og hvis vi kan vinde i aften, vil det vise andre hold, at Chelsea kan besejres, siger den danske landsholdsspiller.

- Det kan ændre deres (Chelseas, red.) mentalitet, hvis de taber kampen, og det vil give os stor selvtillid.

I de to holds seneste møde dominerede Tottenham tungt i første halvleg og kom foran på et mål af Christian Eriksen.

Kort før pausen fik Chelsea udlignet, og i anden halvleg var det blåklædte London-hold stærkest og sikrede sig sejren på 2-1.

Der er ti point mellem Tottenham og Chelsea i tabellen inden onsdagens møde på White Hart Lane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.