Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chokstart sikrer Bayern München smal sejr over Benfica

Bayern München trykkede på for en større sejr, men måtte nøjes med 1-0 over Benfica efter ineffektivt spil.

München: Bayern München havde bolden meget, men gjorde sjældent noget effektivt med den i den første af to kvartfinaler i Champions League mod Benfica.

En hurtig scoring af Arturo Vidal gav løfter om mere, men de tyske mestre måtte nøjes med en smal 1-0-sejr.

Der var ikke en gang spillet to minutter af kampen, da de tyske favoritter fik Allianz Arena til at eksplodere.

Efter et fint opspil kom bolden ud til Juan Bernat i venstresiden, hvorefter hans skarpe indlæg blev headet i kassen af Arturo Vidal.

Værre start kunne Benfica ikke få, men holdet formåede at finde lidt fodfæste efterfølgende, selv om Thomas Müller efter 20 minutter var tæt på at gøre det til 2-0 på en helflugter.

Det var tyskerne, som sad på spillet og skabte de største chancer, men trods chokstarten kom Benfica til pause med kun et enkelt indkasseret mål.

Billedet var det samme efter pausen, hvor Bayern München forsøgte at få det 2-0-mål, som ville give et fantastisk udgangspunkt til returkampen.

De portugisiske underdogs stod dog flot imod Bayerns pres, og det virkede til, at udeholdet ville være fint tilfreds med at komme fra Tyskland med 0-1 for at gribe chancen på den stærke hjemmebane i Lissabon.

Med ti minutter igen driblede Franck Ribery sig fri i feltet og sendte et fladt spark af sted fra nært hold, men Ederson Santana i Benfica-målet hev en flot fodparade frem.

Benfica holdt hele vejen gennem fem minutters tillægstid, og alt må siges at være åbent inden returkampen i Portugal efter 1-0.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.